
Ny eller erfaren leder
NY LEDER
1:1 Rollen som leder - opgaver og identitet
Hvad indebærer den nye rolle som leder? Hvor er rollen forskellig fra det, du har lavet tidligere? Hvad skal du bruge din tid på og hvor skal du have dit fokus?
Gennem samtaler og introduktion til ledelsesemner, vil du opnå større selvindsigt og kendskab til ledelsesmetoder og værktøjer, der kan hjælpe dig i din nye rolle som leder (se mere om værktøjer nederst på siden).
Udviklingsforløb for nye ledere (samme organisation)
Det er klart en fordel at lære sammen med andre. Vi har designet et koncept for træning af nye ledere, hvor der både er fokus på individuelle behov samtidig med, at man lærer sammen med andre, der er i samme båd. De nye ledere bliver en del af et trygt netværk, hvor de kan bruge hinanden til at udveksle erfaringer og sparre. Netværket er en integreret del af udviklingsforløbet og faciliteres af os.
Efter deltagelse i et forløb for nye ledere, vil du opnå:
- en øget indsigt om dig selv, dine præferencer, kompetencer, vaner, styrker og udviklingsområder
- øget indsigt i, hvad ledelsesrollen er og kræver
- kendskab til og erfaring med relevante ledelsesværktøjer
- et fælles sprog om (god) ledelse i jeres organisation
- et netværk af ligesindede ledere, du kan sparre med
Som ny leder medbringer du erfaring og vaner, når du træder ind i en ny rolle. Vi har alle præferencer og kompetencer med os i bagagen. Det er derfor nødvendigt at blive sig bevidst om, hvilke præferencer og vaner, man bærer med sig ind i rollen og hvordan det kan påvirke ens adfærd. Der vil være nyt man skal lære, og der vil være ting, man skal aflære.
Er der noget, du skal skrue op for? Er der noget, du skal skrue ned for? Hvor bliver du udfordret? Hvor har du det som en fisk i vandet?
Det kan være vi arbejder med profiler, der kan hjælpe til at få øje på blinde vinkler og kan være et godt udviklingsværktøj for både nye (og erfarne!) ledere når selvindsigten skal styrkes.
ERFAREN LEDER
1:1 Sparring og coaching
Også som erfaren leder vil du stå i ledelsesmæssige situationer, der er svære at håndtere og hvor du er i tvivl om, hvordan du skal agere.
Gennem samtaler og sparring får du flere perspektiver på konkrete situationer og tilstrækkeligt mod til at handle. Du vil også får kendskab til ledelsesmetoder og værktøjer, der kan hjælpe dig i din nye rolle som leder,
Udviklingsforløb for erfarne ledere (samme organisation)
Hvad kalder strategien på? Hvilken form for ledelse er der brug for at lykkes med de mål, vi har formuleret? Med udgangspunkt i jeres egen kontekst, sætter vi fokus på de ledelseskompetencer, der er brug for at udvikle. Vi designer et fælles forløb, der typisk vil bestå af nye indsigter i ledelsesemner, konkrete cases, sparring, refleksion og fokus på ledelse i praksis.
Efter deltagelse i et forløb for erfarne ledere, vil du opnå:
- en øget indsigt om dig selv, dine præferencer, kompetencer, vaner, styrker og udviklingsområder
- kendskab til og erfaring med relevante ledelsestilgange, emner og værktøjer
- et fælles sprog om (god) ledelse i jeres organisation
- et netværk af ligesindede ledere, du kan sparre med
Sparring i ledelsesnetværk (åbne)
Som leder kan du have brug for at sparre med andre ledere. Nogen, der er nogenlunde i samme både som dig selv. Vi tilbyder deltagelse i faciliterede ledelsesnetværk, der typisk varer et år med møder hver anden måned. Møderne tilrettelægges og faciliteres af Jannie Højer, og består typisk af et fagligt (ledelses)emne kombineret med sparring og fælles refleksion om aktuelle situationer (som deltagerne medbringer).
Værktøjskassen
Der findes en række værktøjer, der kan understøtte ledere i at lede effektivt. Effektiv ledelse handler om at få fat i det rigtige værktøj, som situationen kalder på. I forløb for nye ledere vil vi ofte komme omkring nogle af disse værktøjer, der understøtter udvikling af både selvindsigt og selvkontrol samt 'at læse rummet':
- Differentieret ledelse - valg af ledelsesstil
- Motivation
- Håndtering af interessenter og tidsstyring
- Kommunikation og dialog
- Team dynamikker
- Ledelse i kompleksitet og forandring
Ligegyldig om du er ny eller erfaren i ledelsesrollen, er selvindsigt, selvkontrol og forståelse af kontekst afgørende for at lykkes i rollen.
Med selvindsigt menes, at man som menneske er i stand til at forstå og reflektere over sine egne tanker, følelser, motiver, styrker og svagheder. Det handler om at have et klart og ærligt billede af, hvem man er, hvordan man opfatter verden, og hvordan ens adfærd påvirker andre.
Med selvkontrol menes evnen til at regulere og styre sin adfærd i forhold til en given situation. Der findes mange forskellige ledelsestilgange og værktøjer. God ledelse handler om at vælge den mest relevante tilgang afhængig af situationen. Det kalder vi bevidst ledelse. Bevidst ledelse kræver både selvindsigt og selvkontrol.
Ledelse i kontekst
Vores forståelse af ledelse tager udgangspunkt i at ledelse er noget, man bedriver sammen med andre - ikke noget man er. Der er derfor ikke en bestemt måde at lede på, men forskellige positioner, man kan vælge at indtage som leder. Alt efter hvad situationen kalder på eller sagt på en anden måde: at læse rummet. Tilgangen er blandt andet inspireret af situationsbestemt ledelse (Hersey og Blanchard) og paradoksledelse (Lotte Lüscher).
Hvad forventes der af dig i ledelsesrollen og hvilken kontekst er du leder i? Hvad betyder det konkret for din opgaveløsning? Er der noget, du skal bruge mere tid på? Er der noget, du skal bruge mindre tid på eller helt holde op med at gøre? Hvordan er kulturen og værdierne i den organisation, hvor du skal lede?
Både forløb for nye ledere og udviklingsforløb for erfarne ledere kan tilrettelægges som individuelle og/eller fælles forløb.
